Japansk Facelift

 

Ansigtsbehandling med Japansk Facelift er en skøn ansigtsbehandling som renser, opstrammer og afstresser.

Behandlingen giver dig glattere og friskere ansigtshud, altså et løft uden kirurgisk indgreb. Så kom og nyd roen og slap helt af fra hverdagens stress og jag.

Behandlingen starter med en afrensning af ansigtet, efterfulgt af en fugtgivende, rensende maske. Dernæst Japansk Facelift, som består af bindevævsmassage, akupressur, lymfedrænage samt specielle japanske massageteknikker. 

Japansk Facelift er en unik behandlingsform, der på én gang glatter, løfter og afspænder dit ansigt. Behandlingen kan bruges af både kvinder og mænd.

Efter den Japanske Facelift renses huden, og der lægges en exfoilicerende, nærende og afslappende maske. Masken afrenses og øjenomgivelserne påføres en nærende øjencreme, hvorefter huden tappes med Japansk Facelift teknik.

Behandlingen afsluttes med en plejende serum og fugtgivende dagcreme.

I vores dagligdag spænder vi ubevidst i vores ansigt. Påvirkninger udefra - luftforurening, bekymringer og stress dag efter dag - kan sætte sig som rynker og furer i ansigtet, ligesom der kan opstå uønskede væskeophobninger.
Japansk Facelift dybdeafspænder ansigtets muskler, og du får et mere afslappet udseende. Samtidig drænes ansigtet for væskeophobninger, så misfarvninger og poser under øjnene reduceres. Både ansigt og krop opnår med behandlingen større velvære. Din ansigtshud får en smukkere glød og opnår større spændstighed og vitalitet, ved hjælp af behandlingen og de rene naturprodukter i form af masker og olier.

Japansk Facelift virker derfor forebyggende og kan forsinke ældning af ansigtets hud. Selv om behandlingen kun omfatter ansigtet, har den også en gavnlig stimulerende effekt på hele din krop og dit generelle velbefindende.

Det kan du opnå med Japansk Facelift:

  • Afstressning af ansigt og krop
  • Opstramning af ansigtshuden
  • Formindskede rynker
  • Fjernelse af misfarvninger og poser under øjnene

Mange opnår ikke blot en opstramning og styrkelse af hud, væv og muskler i ansigtet, men også fysisk og mentalt velvære generelt.

Behandlingen varer 60 - 75 minutter.

Det anbefales at tage 4-5 behandlinger med ca 3 ugers mellemrum for at opnå maksimal effekt.