YDELSER

YDELSER

Den rigtige behandling til dig

På denne side kan du læse mere om nogle af de forskellige behandlinger og teknikker, som jeg bruger på klinikken.

Hver klient har forskellige behov, afhængigt af deres situation og deres problem.
Enhver behandling tager udgangspunkt i netop din udfordring, og tilrettelægges i samarbejde med dig.

Hvis du er i tvivl om, hvad der ville være bedst for dig, så kontakt mig.

Indenfor akupunktur behandles næsten alle lidelser, dog behandler vi ikke nedenstående lidelser:

-Nærsynethed -Farveblindhed -Skelen -Cancer -Neurologiske sygdomme -Mangelsygdomme

Akupunktur

Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin (TCM), som har eksisteret i mere end 5.000 år. Behandlingen anvendes stadig i Asien som en naturlig og integreret del af sundhedssystemet, på lige fod med andre former for behandling.

Akupunkturteknikkerne er selvfølgelig fulgt med udviklingen, og jeg arbejder både med traditionel kinesisk akupunktur, som tager udgangspunkt i meridianbanerne, Boels Moderne akupunktur, som tager udgangspunkt i nervebanerne, samt BMS - smertelindring, hvor jeg hovedsagligt arbejder i underarme og underben.

Moderne Akupunktur

Der arbejdes hovedsagligt igennem nervebaner i de forskellige led på kroppen, fremfor meridianbaner, som benyttes ved traditionel kinesisk akupunktur. 

Behandlingen foregår med tynde sterile engangsnåle, og ofte mærker man bare lige, at nålen bliver sat i. Omend du måske ikke bryder dig om at få taget for eksempel blodprøver, er dette noget helt andet.

For at få succes med behandlingen, skal du i de fleste tilfælde påberegne 5-6 behandlinger, hvorefter vi finder ud af, om der er mere at arbejde videre på.

Hvis du er bloddoner, skal du være opmærksom på, at behandling med akupunktur kan udløse 4 måneders karantæne, med mindre det er udført af en SA-registreret behandler.

AcuNova smertelindring

Er du plaget af kroniske smerter eller nedsat mobilitet?

AcuNova er akupunktur, som virker direkte gennem nervebanerne i modsætning til den traditionelle kinesiske akupunktur, som virker gennem meridianbanerne. 

Det er en af de stærkeste behandlingsformer, jeg kender til, når der er tale om kroniske smerter fremkaldt af f.eks. gigt, diskusprolaps eller eftervirkninger fra sygdomme.  Behandlingen er desuden effektiv, når kroppen har nedsat mobilitet.

Ofte er det tilstrækkeligt med 5 - 6 behandlinger, MEN er det en tilstand, du har været plaget af gennem en lang årrække, kan der være behov for yderligere behandlinger, dog skal du opleve en mærkbar effekt allerede efter de første 5 behandlinger.

AcuNova genstarter processerne i kroppen og starter på den måde den automatiske helbredelsesproces.  Processen igangsættes via nervesystemet, som er gengivet omkring alle vores led. Reflekspunkterne aktiveres, og nervefibrene sender signaler til hjernen og gør denne opmærksom på, at det er tid til at reparere det givne område.  De fleste vil allerede i forbindelse med første behandling opleve smertelindring eller øget mobilitet. 90% oplever smertelindring eller øget mobilitet ved 1. behandling.

Behandlingen er desuden meget effektiv til børn med gigt, tilbagevendende mellemørebetændelse, halsbetændelse med mere. Ja selv spædbørn kan modtage behandlingen. Børn når ofte ikke at mærke nålene, og der sættes efterfølgende et plaster over nålen, så de kan lege videre i de 25 minutter nålene skal virke, og forældre kan selv fjerne nålene efterfølgende, hvis de gerne vil hurtigt hjem i vante omgivelser.

Ved kroniske smerter eller mobilitetsproblemer anbefales det, at du tager 5-6 behandlinger indenfor kort tid. Ved særlige vedholdende smerter kan der være behov for yderligere 1-2 behandlinger i ugerne efter. Herefter vil problemet for nogle være afhjulpet for altid, mens andre vil have behov for vedligeholdende behandling, for eksempel en gang om måneden for at holde symptomerne nede.  Hvis du slet ikke oplever effekt efter 3 behandlinger, tilhører du desværre den lille gruppe, hvor Acunova ikke virker.

Behandlingsformer:

AcuNova - AcuLine - AcuCronic - AcuDNA - AcuStomach - AcuSpine -AcuKing - AcuOne - Acu Knee - Acu Touch - AcuMagic

Øjenbehandling

Ønskes der behandling mod øjenlidelse, kræves minimum et 14 dages behandlingsforløb med efterfølgende opfølgning og kontrol.

Der behandles blandt andet på følgende områder:

AMD våd og tør (Aldersrelateret Macula Degeneration)

Grøn Stær (Glaukom)

Diabetisk Retinopati (Forkalkninger)

Blodprop i øjnene

Våde og tørre øjne (Slimhinder)

Øjenbehandling er en meget intensiv behandling, med to behandlinger om dagen med ca en times mellemrum.

Dette foregår over 14 dage, dog med fri i weekenden.
Efterfølgende evaluerer vi på forløbet, og finder ud af, om det har haft den ønskede effekt.

Jeg har lært denne fantastiske behandlingsmedode hos min mentor, John Boel senior, under mit uddannelsesforløb.

Boel Akupunktur er verdensberømt for disse behandlinger og har temmelig stor succes med det.

Jeg har selv behandlet nogle stykker, som alle fik en fantastisk synsforbedring.

BMS- Smertelindring

Dette er en behandlingsform, hvor jeg primært arbejder med at spejle kroppen i underarme og underben.

Nålene sættes de relevante steder, og der opnås lindring næsten med det samme.

Migræne

Migræne er anfald af halvsidig hovedpine oftest ledsaget af kvalme og opkast, synsforstyrrelser og lysfølsomhed. Nogle mennesker har aura, et forvarsel, før et migræneanfald,  Lægerne kan i mange tilfælde medicinere, men det er ofte ledsaget af bivirkninger. Flere ved godt, hvad der udløser deres migræneanfald, mens andre slet ikke kan finde hoved og hale på det.

Eksempler på udløsende faktorer kan være stress, forstyrret søvnrytme, specielle fødevarer eller dufte. Migrænen kan også være hormonelt betinget, og udløses ofte i forbindelse med menstruation. Ved behandling af migræne med akupunktur skal der ske en bedring i løbet af 5 dage. Kommer der ingen forandring, stoppes behandlingen, og vi ser tiden an.  Du bør selv føre et skema over dine migræneanfald, så vi kan se udviklingen før og efter behandlingen.

Myggestiksbehandling

Behandling mod myggestik er en ganske kort behandling, hvor man får et stik på ca 10 sekunder i hver fod. Man vil derefter mærke en prikken eller snurren i foden, og det er det.

Hvilken virkning har behandling mod myggestik:

Du vil opleve, at generne fra myg mindskes, både i antal, kløe og hævelse.

De fleste kan nøjes med en enkelt behandling om året, og enkelte har brug for flere behandlinger.  Du køber et sæsonkort (som gælder i det år, det er købt) i klinikken, og så kan du frit komme og få de behandlinger, du har behov for.

Cupping

Cupping, også kaldet vakuumterapi, er en gammel og meget effektiv behandlingsform, og betragtes som en del af Traditionel Kinesisk Medicin (TCM).

Behandlingen har en positiv virkning på lymfekirtlerne og blodcirkulationen i kroppen.

I behandlingen benyttes sugekopper, der fremkalder et vakuum på det behandlede område.

Det kan se lidt drabeligt ud på kroppen efter behandlingen, da sugekopperne efterlader røde mærker i huden. De går dog væk efter 1 til 10 dage og er ganske uskadelige.

Cupping kan både gives som en særskilt behandling eller sammen med for eksempel akupunktur.

Hvornår anvendes cupping?

Man kan anvende cupping med succes til flere forskellige lidelser. Blandet andet kan nævnes:

- Luftvejslidelser

- Forkølelse

- Ryg- og skuldersmerter samt andre muskelsmerter

-Cellulitis

Gør det ondt?

Cupping-metoden gør ikke ondt, men kan mærkes.

Behandlingen tilpasses naturligvis altid den enkelte klients smertetærskel.

Som klient vil man opleve en følelse af lindring allerede efter den første behandling, og ofte er det nok at få en eller to behandlinger.

Nogle mennesker benytter cupping som en effektiv forbyggende behandling, der hele tiden sørger for, at de er ”fit for fight” andre kommer med en specifik fysisk udfordring, som der skal gøres noget ved.

En effektiv behandling

Det er utroligt effektivt at blive behandlet med cupping. Det siges, at vævets kredsløb forbedres fire gange mere end ved en traditionel massage. Det vil sige, at et kvarters cupping er det samme som en times massage.

Fordelene ved CUPPING:
- Stimulerer og styrker vores immunsystem
– Øger blodgennemstrømningen i bindevæv, led og muskler
– Reducerer ødem og hævelse
– Bringer blod og varme til et berørt organ
– Frigiver gamle affaldsstoffer fra bindevævet
– Øger udrensning

Bivirkninger ved en CUPPING behandling:

Du vil oftest få sugemærker på området efter behandlingen, de kan variere i farve fra let røde til helt sorte, hvis du har mange stagnationer i bindevævet- dette letter i løbet af flere behandlinger, efterhånden som der løsnes op i området. Mærkerne vil typisk forsvinde indenfor 2-10 dage.

Der kan opstå ømhed i kroppen ligesom efter almindelig massage.

Når der bliver løsnet op i vores affaldsstoffer kan der opleves svimmelhed, træthed og hovedpine. Dette er et tegn på at din krop arbejder, derfor er det altid meget vigtigt at drikke en masse vand, for at få renset ud.

Kontakt mig

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende samtale, inden du bestiller tid.

mayneed

v/ Masterakupunktør Maybritt Nielsen

CVR: 35100660

Kontakt

40 36 91 64

info@mayneed.dk

Finderupvej 28 C, 8800 Viborg

Man-Tor: 09-17 Fre:9-14

© 2025 | mayneed | Privatlivspolitik